Velkommen

I det følgende vil vi meget gerne have lov at tage dig med en tur til Colombia. Nærmere betegnet  byen Cali og ikke mindst det privatdrevne børnehjem Chiquitines beliggende der.

Siden her er tænkt som en informationsside, hvor det vil være muligt at orientere sig om Colombia, byen Cali og ikke mindst om børnehjemmet Chiquitines og adoption herfra. Siden startede også med udgangspunkt i lysten til at danne et netværk for familier med børn adopteret fra Chiquitines, familier på venteliste til barn fra Chiquitines og simpelthen bare familier, der kunne være interesseret i information omkring adoption fra Chiquitines generelt.

Når familier skabes gennem adoption kan der være mange udfordringer. En af dem - og vel den vigtigste – er barnets tilknytning til sin nye familie – og familiens tilknytning til det nye barn. Her på siden vil du derfor også kunne læse om tilknytning og vi håber, at du kan få gavn af disse sider uagtet dit barns fødeland, din rolle som adoptivbedsteforældre, pædagog, dagplejer eller andet. Afsnittet om tilknytning er tiltænkt alle med berøring til adoptivbarnet/adoptivfamilien.

Velkommen til.

Comments are closed.